Om Tak Rock!
Tak Rock! er et samarbejde mellem Royal Unibrew A/S og forskellige partnere i musikbranchen, der sammen vil give noget tilbage til rockmusikken og den kommende generation af danske rockbands. Du/I skal være over 18 År for at deltage i Tak Rock!
For at du/I bliver blandt deltagerne i Tak Rock! forventes det at du/I:
- Uploader video og musik til jeres profil på RoyalBeer.tv, da video og musik på andre websites end RoyalBeer.tv ikke vil blive brugt i bedømmelsen.
- Læser de emails RoyalBeer.tv sender i løbet af Tak Rock! Du/I vil ikke modtage spam, men kun relevant information om konkurrencen eller andre tiltag.
- Svarer på henvendelser fra Royal Unibrew eller andre partnere i forbindelse med Tak Rock!
Musik, video, fotografier, bandnavn m.m.
Som det fremgår ovenfor forventes det, at I uploader videoklip, lydprøver/lydfiler, fotos m.m. Du/I beholder rettighederne til jeres musik, video, fotografier m.v. som sådan, men for at Royal Unibrew A/S kan bruge materialet, samtykker du/I til, at de får en brugsret som anført nedenfor, hvilket du gør ved at trykke på “Jeg har læst og accepterer betingelserne for deltagelse”. Du accepterer samtidig at vilkårene kan ændres uden varsel, således, at det er de til enhver tid uploadede vilkår, der gælder. Ændringer i vilkår vil begrænse sig til et omfang af datoændringer og lignende og vil eksempelvis ikke omfatte spørgsmål vedr. tilmeldte bands rettigheder, brug af musik, video og billeder. Ved alle ændringer i vilkår vil bands blive informeret via mail.
Du/I skal sikre, at jeres bandnavn m.m., ikke krænker nogen rettighed, at I har alle rettigheder til det musik I spiller, hvilket vil sige, at I enten selv spiller og synger hhv. skrevet sangene og komponeret musikken, eller at I skriftligt har aftalt med musikere, (kor)sangere, komponister, sangskrivere m.m., at I kan bruge deres arbejde også i forbindelse med deltagelse i Tak Rock! i overensstemmelse med nærværende vilkår. Hvis det ikke er jer selv, der tager videoklippene eller fotografierne af jer, skal I også sørge for, at fotograferne samtykker til at materialet bliver brugt i Tak Rock!, ligesom dem der i øvrigt medvirker, skal samtykke hertil fx lydfolk og dansere. Der må ikke være samplinger fra andres musik m.v. i den musik, I deltager med i Tak Rock! Du/I indestår selv for, at rettighederne er på plads, og at det materiale du/I leverer ikke er ulovligt, eller krænker nogens rettigheder. Hvis du/I er medlem af KODA eller lignende organisation, skal du oplyse dette særskilt til Royal Unibrew A/S.
Du/I samtykker til, at Royal Unibrew A/S uden nogen tidsbegrænsning (materialet kan også blive brugt i efterfølgende sæsoner), må bruge din/jeres musik, samt de videoklip, fotografier og andet som du/I leverer, herunder på Websiten, både til Tak Rock! og generelt til markedsføring af Royal Unibrew A/S i relation til konkurrencen og konceptet Tak Rock!. Materialet vil bl.a. blive brugt til streaming m.m., og reklamer i alle former både digitalt (bl.a. Websitet, Youtube, mail, SMS, bannerannoncer m.m.), og på tryk (bl.a. plakater, brochurer, trykte medier m.v.). Royal Unibrew A/S har lov til at ændre i materialet fx ved at beskære det, tilrette det, overføre det til andet format, lave uddrag heraf, sætte sammen med andet materiale fra andre brugere m.m. Royal Unibrew A/S får ingen rettigheder til at sælge musikken, men har ret til at distribuere musikken inden for ovennævnte formål.
Sletning af dit materiale
Hvis du har lagt noget op, som du ønsker fjernet, kan du rette henvendelse til support@royalbeer.tv. Hvis dit/jeres materiale allerede er i brug, slettes det fra databasen, men du/I må respektere, at materiale der allerede er taget i brug, fortsat bruges fx at en reklamekampagne, der er forberedt afvikles eller at materiale der anvendes til generel omtale af Tak Rock! fortsat bruges. Hvis det materiale du har lagt ind er ulovligt, er i strid med Tak Rock! betingelserne, indeholder virus, reklame, pornografi, trusler, vold, racisme, er stødende m.m. slettes det uden varsel. Vær opmærksom på, at vi ikke gemmer kopi af det materiale, som du/I har lagt ind, og at vi ikke kan påtage os ansvaret for det. Du/I skal være opmærksomme på, at såfremt tredjemand dokumenterer, at du/I har krænket hans rettigheder, vil dit/jeres navn og dine kontaktoplysninger blive videregivet til denne tredjemand. Hvis tredjemand fremsætter noget krav mod Royal Unibrew A/S i den forbindelse, skal du erstatte det. Royal Unibrew A/S forbeholder sig i øvrigt at slette indlæg, såfremt disse ikke findes egnede eller som led i vedligeholdelsen af databasen, fx af kapacitetshensyn, og der påtages ikke noget ansvar for sletningen eller for, om indholdet kan genskabes.
Royal Unibrew A/S’ ansvar
Royal Unibrew A/S er ikke ansvarlig for noget materiale, der uploades på websitet. Royal Unibrew A/S’ eneste pligt og det eneste krav, som du/I kan fremsætte mod Royal Unibrew A/S er, at materialet slettes. Royal Unibrew A/S er ikke ansvarlig for tilgængeligheden på websitet, brugerindhold, links m.m., og begrænser sit ansvar i videst mulige omfang, herunder til direkte tab. Hvis du mener, at der på websitet findes materiale, der krænker dine rettigheder, er din eneste ret at fremsætte krav om, at dette fjernes, på support@royalbeer.tv Royal Unibrew A/S tager forbehold for ændringer i arrangementet, herunder dele heraf fx aflysning af koncerter m.m.