Når Danmark skal spille sine to sidste gruppekampe under EM i juni, vil de blandt andet kunne ses i Kongens Have i København. Her vil der være masser af kolde øl og musik fra vores fantastiske Tak Rock Bands!
Danmark tørner sammen med Cristiano Ronaldo og resten af det portugisiske landshold den 13. juni og Joachim Löw’s tyske tropper den 17. juni disse to kampe bliver vist på storskærm i Kongens Have.
Der er ingen tvivl om, at de danske fodbolddrenge kommer på to særdeles vanskelige opgaver, når de to modstandere skal nedlægges. Vi har dog gjort det før, og vi kan gøre det igen, men det kræver en massiv opbakning der kan høres herfra og til Ukraine og Polen.
For at få publikum i den helt rette EM stemning, har vi sørget for, at der som opvarmning er både kolde Royal i hanerne og rock musik. Omkring halvanden time inden kampene sparkes i gang, vil der nemlig være en times koncert med et Tak Rock Band fra databasen, som vil blive specielt udvalgt til at spille i en times tid foran de mange tusinde mennesker, der forventes at dukke op. Scenen er sat op, der er professionelle lyd og lys folk og publikum er også på plads. Bandet skal bare komme med stemningen og naturligvis den gode musik.
Så hvis dit band ikke allerede er tilmeldt, så kan det gøres her. Vi sidder lige nu og kigger på kandidater i vores database. Og vi skal bruge to bands, en til hver kamp. Så hvis du kunne tænke dig at spille foran tusinder af mennesker, så er det bare at tilmelde sig.

Mest læste nyheder