Vi vil gerne hjælpe dig med svar på dine spørgsmål!
Vi har forsøgt at liste de mest gængse spørgsmål nedenfor. Klik på spørgsmålet for at se svaret…
Generel FAQ
Hvem står bag RoyalBeer.tv og Tak Rock?
Tak Rock! er skudt i gang af Royal Beer, som ønsker at give noget tilbage til rockmusikken. Tak Rock! kom til verden i 2010.
Hvem samarbejder Tak Rock! med?
Vi har indgået et samarbejde med verdens største musikpromoter LiveNation, så vi får en masse af jer Tak Rock!-bands ud på spillestederne.
Hvad gør Tak Rock! for bands?
Vi hjælper den danske rockundergrund gennem opvarmnings gigs og koncerter samt ved at sætte fokus på musikken og vækstlaget i dansk rock på bl.a. www.RoyalBeer.tv.
Hvem støtter Tak Rock! op om?
Vi støtter op om KarriereKanonen, der ligesom Tak Rock! slår et slag for de mange danske talenter i dansk musik. Bag Karrierekanonen er P3, Roskilde Festival, KODA, Bandakademiet og Spillesteder.dk.
Hvad kan man få ud af det som band?
Er I gode, kan I blive valgt til opvarmnings gigs, men også til at have jeres egne koncerter rundt omkring på spillesteder og festivaler. Derfor skal I sørge for at holde jeres bandside opdateret med musik, nyheder og video.
Hvad gør Tak Rock! for rock fans?
Tak Rock giver rock fans en masse musikoplevelser, muligheden for at støtte deres lokale rockhelte, lære nye bands at kende, deltage i konkurrencer og ikke mindst fyre den af til lyden af nye talentfulde rockbands.
Hvad er formålet med Tak Rock?
Formålet er at støtte morgendagens rockstjerner og samtidig give noget tilbage til rockmusikken, som har givet os mange gode oplevelser til koncerter og fester.
Koster det penge at deltage som band?
Nej, det er helt gratis at tilmelde sit band. Det eneste, vi kræver, er, at I vil dele jeres musik med andre og har ambitioner om at blive til noget!
Hvad er RoyalBeer.tv?
RoyalBeer.tv er på den ene side en rockportal for musikelskere og på den anden side et samlested for rockbands, der gerne vil ud at spille.
Er Tak Rock! på Facebook?
Ja, vi har en rocket Facebook-side, hvor inkarnerede rock fans kan diskutere musik, dele koncertoplevelser og anbefale bands til hinanden. Derudover vil vi løbende udlodde koncertbilletter og andre spændende ting.