05.09.2012 | af:

Masser af supportjobs i efteråret

 

Over de sidste par år har vi sendt en masse Tak Rock bands ud som opvarmning for store danske kunstnere og et enkelt internationalt band. Eksempelvis har vi sendt ud til Kashmir, Sort Sort, Keane og mange andre. Og nu er det tid til igen at sende nogen af jer ud på de lidt større scener

Efteråret nærmer sig, og med efteråret kommer der også efterårsturnéer fra flere af de danske musiknavne, og de skal naturligvis bruge opvarmning. Gennem vores samarbejde med Universal Music har vi sikret, at et par håndfulde Tak Rock bands, får muligheden for at blive dem, der sparker gang i koncerterne.

Det drejer sig om Magtens Korridorer og WhoMadeWho, som har henholdsvis 10 og 4 jobs rundt om i landet, hvor de mangler supportbands. Bandsene vælger selv hvem de vil have til at varme op for sig. Det I skal gøre er, at sørge for at jeres profil er opdateret med det nyeste indhold.

Hvor i landet I kommer fra betyder ikke det store, der er nemlig koncerter over alt lige fra København og Roskilde til Odense, Århus og Frederikshavn.

Nærmere info følger.

WhoMadeWho:
26/10 – Kulturmaskinen, Odense
27/10 – Fermaten, Herning
17/11 – Bygningen, Vejle
14/12 – Gimle, Roskilde

Magtens Korridorer:
26/10 –  Portalen, Greve
27/10 –  Posten, Odense
1/11 –   Gimle, Roskilde
2/11 –   Tinghallen, Viborg
3/11 –   Musikteatret, Holstebro
8/11 –   Skråen, Aalborg
9/11 –   Godset, Kolding
16/11 –  Det Musiske Hus, Frederikshavn
17/11 –  Train, Århus
23/11 –  Vega, København

Er dit band endnu ikke tilmeldt til Tak Rock, så kan det tilmeldes her.

Relateret indhold