Af Tak Rock! / 25.06.2010 kl. 10:19

Kashmir + Gunn på plænen i Tivoli i aften

Kashmir spiller på Plænen den 25. juni 2010 kl. 22.00. Opvarmning med Gunn kl. 21.30.

Kashmir har siden 1991 været med til at forny dansk rock med store kunstneriske ambitioner, og var op gennem 90′erne med til at både at åbne og lukke grunge-bølgen herhjemme.

Verdensproducere og verdensdepression har været med til at smede Kashmirs seneste album “Trespassers”, der udkom 1. februar i år. Men efter 19 år på musikscenen er det stadig medlemmernes kreative motorer og gensidig kærlighed, som driver værket. “Trespassers” er deres første udspil i mere end fem år, og på albummet har Kashmir fundet nye veje siden sidst. Veje der er blevet fundet sammen med produceren Andy Wallace, der blandt andet har produceret for Niravana, Jeff Buckley og Coldplay.

“Andy Wallace har tilført dette album de bedste vokalproduktioner, jeg nogensinde har lagt navn til, og i det hele taget synes jeg, at det er lykkedes ham at trække vores vigtigste kvaliteter helt frem i lyset,” siger forsangeren Kasper Eistrup og konstaterer om albummet som helhed: “For mig lyder “Trespasseres” af fornyet melodisk fremdrift, et uudgrundeligt dybt lydperspektiv og et band, som stadig lyder af sig selv.”

Kom i god tid og varm op til Kashmir-koncerten med bandet Gunn kl. 21.30 på Plænen.


Opvarmning med Gunn inden Kashmir

Når det fynske band Gunn går fredag aften kl. 21.30 på scenen på Plænen som opvarmning for Kashmir er det et ganske ungt band, der giver den gas. Gunn har kun spillet sammen i denne konstellation siden nytår, men hver især har medlemmerne i bandet flere års live erfaring.

Gunn spiller en blanding af rock/pop/indie, der er ørehængende og helt perfekt til at komme i stemning til Kashmir koncerten på Plænen kl. 22.00.

Se og hør mere til Gunn her

Relateret indhold

16.12.2010
Årets Gaffa-priser uddelt

Rockmusikken slog tonen an ved Gaffa-prisens første egentlige awardsshow. De garvede rockere fra Kashmir og amerikanske Kings of Leon løb med otte priser tilsammen. Det…

Læs mere
22.11.2010
Hvem er årets danske rocknavn?

Erfarent blod og friskt talent dyster om prisen som Årets Danske Rock Udgivelse ved årets store GAFFA-prisuddeling den 15. december. Hvem fortjener prisen? Du kan…

Læs mere
08.11.2010
Striving Vines vinder TAK ROCK!

ROCK-KVARTETTEN Striving Vines blev bander, der trak det længste strå i Royal Beer og Kashmirs Tak Rock!-initiativ. Konkurrencen om at blive opvarmningsband  for Kasper Eistrup…

Læs mere
14.10.2010
Striving Vines skal med på Kashmirs efterårsturne

800 bands fra den danske rockunderskov har i mere end et halvt år drømt om at blive protegé og opvarmningsband på Kashmirs kommende efterårsturné, Exit…

Læs mere