
Når Magtens Korridorer spiller i Tinghallen i Viborg den 2. november og dagen efter på Musikteateret i Holstebro har de Kaosbørn med til at være support for dem på de to koncerter. Magtens Korridorer har udvalgt en række bands til at være support for dem, på deres efterårsturné og her er Kaosbørn altså blandt de udvalgte. Vi har haft muligheden, for at fange Kaosbørn til en kommentar omkring udvælgelsen, og om hvad Kaosbørn egentlig er for en størrelse.
Først og fremmest syntes vi at det var nærliggende, at spørge om hvem Kaosbørn er?
Kaosbørn er 4 stolte medlemmer af generation fucked-up: Anders Greis, Jens Jepsen, Asger Wissing og Marco Diallo. Tidligere har gruppen talt 5 mand, men i disse sparetiders navn, har Kaosbørn valgt at slanke organisationen, ligesom så mange andre forklarer Anders Greis.
Inden for de sidste par måneder, har Kaosbørn fået en god portion omtale på grund af deres installation, som blev opsat op Galleri Kbh Kunst. Og de er ikke færdige med denne endnu, i disse dage bliver den nemlig genopsat op Klaverfabrikken i Hillerød –
se mere her
Er en installation rock n roll?
Det altoverskyggende spørgsmål der trænger sig på omkring installationen, er naturligvis hvorfor man kaster sig ud i et så stort projekt, og til dette svarede Kaosbørn, at en af grundene er at det er vildt at lave kunst, og det er der mange grunde til.
Ja, det er jo et stort projekt. Vi skal også starte med at sige, at vi aldrig kunne have gjort det uden en mand udefra – nemlig Simon Theis Hansen, der har været med til at konceptudvikle og arrangere det og også har lavet film til det. Og hvorfor gør man så sådan noget… Vores band er bygget op omkring at vi har noget på hjertet, som vi gerne vil diskutere med vores omverden.
Musikken kan mange ting, men den er jo også kun én ud af mange kunstneriske måder at udtrykke sig på. Det filmiske er et andet udtryksmiddel. Når man laver musikvideoer nu til dags er de jo meget tænkt som en slags markedsføring af musikken, men vi synes det kunne være spændende at tage markedsføringsdelen helt ud af videoformatet, og i stedet tænke videoerne som selvstændige stykker kunst. Derfor blev det til en videoinstallation.
Kaosbørn mener, at vi lever i en tid hvor vi har vænnet os til at kunne zappe rundt og tilpasse vores virkelighed, og er blevet mere selektive end vi tidligere har været. De bruger derfor musikken til at skabe samhørighed , da musikken har en evne til at skabe fællesskabsfølelse. I sidste ende er det også derfor de har valgt at lave Installation: Kaosbørn, for at blive ved med at diskutere verden, virkeligheden og vores generations tilværelse i den.
Det at være en del af et fællesskab handler i høj grad om at forholde sig til fællesskabet, og det kan musikken. Den kan på én gang hylde og kritisere; skabe og smadre det selv samme fællesskab. Så det, der tilfredsstiller os musikalsk er at gøre begge de her ting. At bruge musikken til at føle os forbundne med vores publikum, og samtidig bruge den ørenlyd til at snakke om hvad det er for et fællesskab, vi ønsker os.
Hvem skal redde os nu?
Sidste år udsendte Kaosbørn albummet “Hvem skal redde os nu”, der fik fremragende anmeldelser i en stor del af den danske presse. Der er naturligvis mange der spørger bandet, hvordan de vil overgå et så glimrende debutalbum. Anders Greis mener dog ikke, at det handler om at overgå det tidligere udspil: “For mig, handler det ikke så meget om at overgå noget, der allerede er sket. Det handler i høj grad om at bygge videre på nogle kvaliteter fra albummet, og at lægge andre ting bag sig for at komme videre. Jo længere vi spiller sammen, jo mere ved vi, hvem vi er som band, og hvilket udtryk, der passer bedst til os… Så vi ved en hel del om, hvilke elementer fra “Hvem skal redde os nu”, vi gerne vil bygge videre på. Så jeg kan egentlig bare sige at næste album selvfølgelig bliver noget andet, og derfor også bedre i en eller anden forstand. Om det så viser sig i anmeldelserne er ikke så vigtigt for os lige nu.” Hvornår der kommer et nyt album tør han dog ikke love, men siger at 2013 nok ikke er et dårligt bud.
Kaosbørn med et brag
Der er nok ikke nogen tvivl om, at Kaosbørn er en lidt anden slags rock end Magtens Korridorer, men Anders Greis glæder sig meget til koncerterne og regner med at det bliver et brag af en tur. Desuden regner de med at skulle hygge sig gevaldigt, da Magtens Korridorer som Greis udtaler, er nogle pisse flink gutter. Desuden lover Kaosbørn at de er i absolut kampform, når de rammer Jylland, så alle fremmødte kan få den fulde fornøjelse af kontrolleret kaos.
Mest læste nyheder