
Gonzo Morales der er et af de mange bands i Tak Rock! databasen, har ikke tænkt sig at sidde stille og vente på at nogen kommer og opdager dem. De har derfor valgt at tage sagen i egen hånd, og udgiver selv deres debutalbum.
Albummet der har fået titlen Gonzo: Prologue – The end of Morales, udkommer den 26. august digitalt, og vil kunne hentes helt kvit og frit på bandets hjemmeside, som du kan finde ved at klikke her, men altså først fra den 26. august.
Bandet beskriver Gonzo: Prologue – The end of Morales som et konceptalbum, der fortæller historien om den unge mand Morales, der befinder sig i Gonzotown af uvisse årsager. Han kan ikke huske, hvordan han er kommet dertil, og han kan ikke huske hvor han skal hen. Det bliver til en hæsblæsende tur i Gonzotown, der er et ukendt sted, kun kendt til af de få uheldige.
Ikke nok med at Gonzo Morales giver deres album væk, de giver også en gratis koncert. Denne finder sted i Huset i Magstræde, København og afholdes dagen før releasen på albummet. Der vil de spille numrene fra albummet og desuden viser de også videoen til førstesinglen Beaten, crippled and buried.
Det er dog ikke det eneste der kommer til at ske, bandet lover nemlig, at det bliver en aften fyldt med overraskelser, fest og general virvar. Så hvis du ikke allerede har planer, så er dette i hvert fald et godt bud på hvad du skal bruge lørdag d. 25 august på.
Gå til Gonzo Morales’ band profil
Mest læste nyheder