
Det kan være svært, at leve af sin passion. Især hvis ens passion er at spille musik, og de fleste musikere kæmper med økonomien ikke mindst i de første år. Det er ikke let at være musiker, og det vil nok altid være hårdt arbejde, men man kan komme langt med gode råd og den rette vejledning.
Hos Music2Business er nogen af landets bedste og skarpeste hjerner på deres respektive felter gået sammen og tilbyder et skræddersyet iværksætterforløb for fremtidens professionelle musikere.
Bag tiltaget finder man rådgivningsfirmaet Manto og ikke mindst Volcano, der som bekendt både lave koncerter, koncepter og står for management af flere bands, blandt andre Kashmir og Nephew, så de ved om nogen, hvordan man driver en succes frem. Udover Manto og Volcano er Københavns Kommune, KODA og Bandakademiet også med som samarbejdspartnere.
Music2Business er bygget op omkring otte lærings- og praksismoduler fulgt op af individuel sparring med en erfaring mentor. Du kommer ikke til at blive bedre til at spille musik, da forløbet handler om alt det, der ligger omkring.
Tak Rock giver en håndsrækning
Egentlig er ansøgningsfristen for længst overskredet og deltagerne er fundet, men gennem Royal Beer’s samarbejde med Music2Business har vi fået fingrene i fem pladser, på det populære forløb, som vi giver væk kvit og frit (normalprisen er 7.500 kroner).
Det bliver dog ikke hvem som helst, der kan løbe af sted med de eftertragtede pladser, Music2Busniess udvælger kun de mest dedikerede ildsjæle. Din ansøgning bliver derfor nøje vurderet på baggrund af erfaring, ambitioner, kvalifikationer og selve ansøgningen.
Du kan læse meget mere om forløbet her – og vi anbefaler, at du sætter dig grundigt ind i forløbet inden du ansøger. Der er ansøgningsfrist allerede mandag den 20. august og forløbet starter den 24. august-
Mest læste nyheder